Mountainbike i Vendsyssel
Som mountainbike gæst på Hotel Strandlyst, kan du gå direkte ud af døren, hoppe på din cykle og
5 minutter senere er du på et af Danmarks bedste mountainbike spor. Tornby klitplantage.
Her har du 15 km udfordrende spor, hvor begynderen kan vælge den blå rute, og den erfarne har mulighed for at tilvælge en række røde spor.
Sporet er sjovt og udfordrende og tåler helt sikker at blive kørt flere gange – også samme dag hvis du har konditionen i orden.
Der er rig mulighed for at kombinere turen på sporet med en dukkert i Vesterhavet, en is på Tornby strand kiosken eller et stjerneskud på Restaurant Munchs eller Morfars køkken, begge placeret på Strandvejen i Tornby - og kun henholdsvis 800 & 100 m. fra Hotel Strandlyst.
Efter en lang dag på cyklen har du helt sikkert fortjent en kold specialøl og lækre snacks på terrassen eller i en af de hyggelige stuer på hotellet.
I mtb united kan du få vejvisning direkte til sporene og altid finde hjem til Hotellet igen.
Hvis du booker dit værelse direkte på Hotel Strandlyst hjemmeside og skriver i kommentarfeltet (i din booking), at du er mountainbiker, er det gratis for dig at benytte faciliteterne til mountainbike.
Har du mod på en længere tur eller andre udfordringer kan vi anbefale en af de andre spor der er i rimelig cykel afstand fra hotellet Tversted, Vindstrup, Bjergby, Bagterp og Slotved.
Vi har sammensat to skønne dagsture, en til Tornby og en til Tversted. Se nedenstående. Du kan finde detaljerede beskrivelser og anmeldelser samt vejvisning i appen mtb united
Tornby Klitplantage - cirka 20 km t/r Hotel Strandlyst
Tversted Klitplantage - cirka 60 km t/r Hotel Strandlyst
Efter en god tur på sporet anbefaler vi vejen langs stranden retur til Hirtshals hvor der er en livlig industri og fiskeri havn og hvor du altid kan få en varm fiskefrikadelle og en kold øl.