Vi inviterer indenfor i vores hyggelige stuer til dit næste arrangement
På Hotel Strandlyst skaber vi den perfekte ramme om dit kommende arrangement. Vi lægger vægt på bæredygtige løsninger, gode råvarer og støtter ligeledes de lokale leverandører i området, hvilket også vil afspejles i vores menuer.
Brunch
Som inspiration kan vi anbefale vores eftertragtede brunch-arrangement med alt inkluderet, hvilket indeholder 1 gl. velkomstbobler, kaffe, the, juicer, 1 gl. vin eller øl/vand og brunch-buffet fra kun kr. 495,00 pr. person. Der påregnes tillæg ved drikkevarer ad libitum.
Brunch-arrangement nydes i en af vores hyggelige stuer (der betales for min. 30 pers.).
2 dages fejring/ophold ved Vesterhavet
Tapas, Quiz, overnatning, morgendukkert og brunch. Invitér dine venner, familie, kolleger til et fødselsdags arrangement, firma arrangement eller noget helt andet - et arrangement de sent vil glemme. (min. 20 personer)
Dag 1
20.00 - 22.30
Velkomstbobler, quiz og tapas, 1 gl. vin, øl eller vand. Kaffe med cognac, baileys eller portvin og dagens søde snack. Dine gæster er velkomne til at checke ind på hotellet allerede fra kl. 15.00, hvor stuerne kan nydes til ren afslapning. Vi går til ro på det gamle badepensionat senest kl. 22.30.
Dag 2
7.30 - 8.30
Morgendukkert. Vi går til den skønneste Strand, Tornby Strand. Alle (som har lyst) får udleveret badekåber.
Mødested: reception, hvor der er en kop frisk to go kaffe/the og et stykke frugt.
9.30 - 11.30
Brunch-buffet med kaffe, the, juicer, 1 gl. vin eller øl/vand. Brunch-arrangement nydes i en af vores hyggelige stuer.
Pris kr. 1.795,00 pr. person i dobbeltværelse (der betales for minimum 20 personer).
Ønsker du at booke dette ophold, så send en mail-forespørgsel til info@hotelstrandlyst.dk
(opholdet kan bookes i april, maj, september, oktober, november 2023)
7 timers arrangement
Frokost eller aften-arrangement (7 timer) med alt inkluderet, hvilket indeholder velkomstdrink i vores hyggelige gule og grønne stue, 3 retters menu (tallerkenanretning forret og dessert - hovedret på buffet), vin-, øl-, vand ad libitum, 1. gl. dessertvin, kaffe med cognac, portvin el. baileys, natmad fra kun kr. 1.195,00 pr. person. Du får din egen stue til dit selskab, enten blå stue eller søjlestuen (der betales for minimum 45 personer).
Har du og dine gæster også brug for overnatning i et af hotellets værelser i forbindelse med afholdelse af privat arrangement, kan dette arrangeres for 895 kr. pr. dobbeltværelse og/eller 795 kr. pr. enkeltværelse inkl. morgenmad. (ovenstående priser gælder ikke i højsæsonen - ugerne 26,27,28,29,30,31,32)
Hvis du ønsker at afholde dit næste arrangement på Hotel Strandlyst eller har forespørgsler på bestemte datoer, så tag endelig kontakt til os. Vi giver også gerne en uforpligtende rundvisning på hotellet.