Hotel Strandlyst tilbyder fleksible overnatningsløsninger til virksomheder
Uden for vores sommerhøjsæson har vi mulighed for at stille den ene hotelfløj med 17 værelser til rådighed, for virksomheder der måtte søge en fleksibel overnatningsløsning. Nordfløjen har egen indgang, der kan benyttes hele døgnet. Værelserne er indrettet med enten dobbeltsenge, enkeltsenge eller trekvartsenge, og har alle eget bad og toilet.
Som udgangspunkt vil en firmaaftale ikke omfatte morgenmad, til gengæld er der et lille tekøkken og opholdsrum med spisebord til rådighed. Her findes blandt andet mikrobølgeovn og køleskab. (Tekøkkenet og opholdsrummet er pt. under renovering, og forventes klargjort snarest).
Prisen for en firmaaftale fastsættes individuelt og baseres ud fra ønskede antal værelser, fordelt på antal nætter, set over hele året. Du kan til enhver tid sende os en forespørgsel, og vi hjælper gerne med en pris.
Har du spørgsmål eller ønsker du at oprette en firmaaftale, så tag endelig kontakt til os.