Senior-højskole på Strandlyst Badehotel: "Historie & nostalgi"

På vores senior-højskole-ophold i april bliver nostalgien bragt til live. Der vil være spændende foredrag, besøg til historiske steder og vigtigst af alt, så vil der være god tid til at reflektere over egne minder og fælles erindringer. Badehotellets stemningsfyldte atmosfære og de naturskønne omgivelser vil desuden danne rammen for nye mindeværdige oplevelser og bekendtskaber.

Programmet for senior-højskole i april

Dag 1)

  • Opholdet starter mandag eftermiddag med ankomst og indkvartering på de skønne værelser. Der serveres kaffe fra kl. 14.30 i hotellets stemningsfulde stuer.  
  • Kl. 16.00 mødes vi til præsentation af hotellet og programmet såvel som alle deltagere. Vi får en fortælling om Hotel Strandlyst og de danske strandhoteller – hvorved historiens vingesus sætter stemningen for de kommende dage. Herefter er det tid til at få lidt frisk luft og gå på opdagelse på hotellet og i de naturskønne omgivelser. 
  • Kl. 19:00 mødes vi til middag i den flotte spisesal.
  • Kl. 20.00 er der oplæg og prøvesmagninger ved en af de bedste bjesk-bryggere på egnen. Vi skal smage på nogle stykker og høre en masse sjove historier.

sDag 2)

  • Kl. 8:00 starter dagen ud med hotellets indbydende morgenbuffet, og måske en rask tur til stranden.  
  • Kl. 9:30 sætter vi kursen mod Rubjerg og Lønstrup. Her besøger vi det ikoniske Rubjerg Fyr og den gamle plads til Mårup Kirke. Vi fortsætter turen til Galleri Visby og andre smukke gallerier i Lønstrup, hvor der også bliver lidt tid på egen hånd. 
  • Kl. 12:00 mødes vi til fælles frokost.
  • 14.00 afholder Jens-Christian Hansen foredraget “Vendsyssel besat”. Jens-Christian er formidlingschef og leder af historie-afdelingen på Vendsyssel Historiske Museum. Han har desuden en Ph.d i historie, så der er garanti for et interessant foredrag, hvor der også bliver mulighed for at stille spørgsmål til eksperten.
  • Kl. 19.00 spiser vi middag på hotellet, og efterfølgende skal vi høre foredraget “Hun rendte med Mågestellet“. Her er omdrejningspunktet arv og konflikter - og ikke mindst hvordan vi bedst muligt takler det. 


Dag 3)

  • Kl. 8:00 starter vi atter med morgenbuffet og måske igen en lille tur til stranden. 
  • Kl. 9:30 starter turen til Bunkeranlægget i Hirtshals, som er Vestkystens næststørste. Her vil Jens-Christian Hansen vise os rundt i bunkeranlægget, og vi besøger både de åbne og de lukkede bunkere. Vi kommer lidt rundt i terrænet, så et par gode sko er velegnede. 
  • Kl. 12:00 er vi tilbage på hotellet til frokost, hvorefter der er lagt op til at nyde omgivelserne på hotellet og/eller blot at få hvilet benene.   
  • Kl. 15:00 er fokus rettet på historien om “tyskertøserne fra 2. verdenskrig”. Denne beretning lægger op til eftertanke, der rækker både bagud og frem i tiden.  
  • Kl. 19.00 spiser vi middag på hotellet. Herefter er der lagt op til hyggeligt samvær i hotellets stuer. Vi skal høre gode historier, tale om de “gode gamle dage” og have fat i højskolesangbogen. 
w3

Højskole på Badehotellet

Dag 4)

  • Kl. 8:00 starter vi med morgenbuffet, og her på opholdets sidste morgen opfordrer vi alle til en fælles gåtur til stranden. I løbet af formiddagen får vi besøg af en lokal forfatter, der har meget på hjertet. Der er herudover afsat god tid til at få snakket på kryds og tværs af alle de nye bekendtskaber.
  • Kl. 13.00 er det tid til dejlig frokost, og derefter siger vi farvel og tak for denne gang


 Kontakt & bestilling

  • Har du spørgsmål i forhold til programmet, hotellet eller øvrige detaljer, så er du altid velkommen til at kontakte; 
    - Malene, Hotel Strandlyst på tlf. 98977076 eller 
    - Pia på tlf. 20891623
  •  Når du er klar til at bestille, så kan det nemt gøres online.
    >> Se mere og bestil