Tag til Vesterhavet i efterårsferien og høstferien

På Hotel Strandlyst er der mulighed for at nyde et par afslappende dage i høstferien i henholdsvis uge 40 og 41, samt i efterårsferien i uge 42. På det lille badehotel, Strandlyst, kan naturen og efterårets skønne farver opleves på helt nær hånd. Vesterhavet ligger nemlig placeret under 900 meters gang fra hotellet, og den omkringliggende fredede klitplantage inviterer til vandreture og cykelture, fx kan du følge en smuk 5 km's kystrute hele vejen til Hirtshals Fyr.

På Hotel Strandlyst slås tiden ihjel. Vores hyggelige værelser emmer af ægte badehotelsstil, hvor naturen og recycle er inddraget som en del af indretningen. I uge 40, 41 og 42 er hotellets hyggelige stuer åbne for spil og samvær hver eftermiddag. I stuerne kan nydes en kop kaffe eller et glas køligt hvidvin, mens bløde toner af jazz strømmer ud af højttalerne. Kommer du uden for receptionens åbningstider er der altid mulighed for at betjene sig selv med diverse drikkevarer og snacks fra vores selvbetjenings-bar.

I høstferien og efterårsferien lejer vi vores hotelværelser ud uden morgenmad. Morgenmad kan nydes på restauranter i området, i Hirtshals by eller på færgen.


EFTERÅRS- & HØSTFERIE
Copyright Fotografen Hirtshals
 

Vi glæder os til at byde dig velkommen